Sørg for, at omverdenens opfattelse af din virksomhed er den samme som din egen. Formuleringsforspringet er afgørende for, hvem der sætter dagsordenen.
Vil du selv, eller vil du lade andre om det?
Har din virksomhed en klar profil på plads i tide, skal meget gå galt, før opfattelsen af den ændres afgørende. Kommer en virksomhed med en klar profil og sin egen fortælling ud i stormvejr i medierne, kan den nok blive lidt forpjusket, men både undervejs og især bagefter vil den etablerede opfattelse i alt væsentligt bestå.
Uden profil og uden egen fortælling bliver stormvejret selv derimod til hovedsagen. I værste fald bliver det den eneste fortælling om din virksomhed. Hvad folk husker.
Derfor skal du selv på banen, på et tidspunkt du selv vælger, så du kan skabe
din egen fortælling og sørge for en retvisende opfattelse af din virksomhed.
I tide.
Men selv hvis du kommer ud i stormvejr uden at have din egen fortælling på
plads, kan en professionel indsats stadig redde situationen. For alle vil gerne
høre en god historie. Sørg for at din bliver fortalt.